Jennifer Connelly

Faktaboks

Jennifer Connelly
født:
12. december 1970

Jennifer Connelly. Foto fra 2007.

.

Jennifer Connelly, f. 12.12.1970, amerikansk skuespiller. Samtidig med en karriere som model begyndte Jennifer Connelly tidligt at optræde i tv-serier og film, bl.a. i Jim Hensons Labyrinth (1986, Labyrinten til troldkongens slot) og siden i fx Dennis Hoppers The Hot Spot (1990).

Efter roller i bl.a. superheltedramaet The Rocketeer (1991) og kriminalfilmen Mulholland Falls (1996) overbeviste hun i en række ofte intenst indadvendte og sårbare roller, bl.a. i Requiem for a Dream (2000), Ron Howards A Beautiful Mind (2001, Et smukt sind), som hun blev belønnet med en Oscar for, House of Sand and Fog (2003) og Blood Diamond (2006).

Samtidig har Jennifer Connelly formået at dyrke andre rolletyper i bl.a. Hulk (2003) og Han er bare ikke vild med dig (2009).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig