Jellingstil

Jellingstil. Drikkebæger af sølv fra Nordhøjen i Jelling, som har givet navn til stilen; 4,3 cm. Bægeret, der findes på Nationalmuseet, er udsmykket med dyreornamenter og består af to ens, sammenslyngede bånddyr. Dyrets hoved med åben mund ses her i profil. Det har to ben, og forbenet er løftet højt op; den skællede krop er angivet med dobbelt konturlinje. Bægeret er indlagt med niello og har haft forgyldte detaljer og inderside, men kun lidt af dette er bevaret.

.

Jellingstil, stilart i vikingetidens kunst karakteriseret ved jævnt slyngede båndformede dyr med hoved i profil, lang nakketop og krølle på overlæben. Jellingstilen opstod sandsynligvis kort før 900 og blomstrede til lidt ind i anden halvdel af 900-t. Den har navn efter det lille sølvbæger fra gravhøjen i Jelling.

Se også vikingekunst.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig