Jehuda Ha-Nasi

Jehuda Ha-Nasi, Rabbi, sidste halvdel af 100-t. og begyndelsen af 200-t., jødisk lærd og national leder. Jehuda var efterkommer af Hillel og ledede den jødiske nation i krisetiden efter tabet af den nationale selvstændighed. Socialt greb han ind med reguleringer, således at de jødiske bønder kunne blive på deres jorder. Åndeligt var det hans mål at udbrede kendskabet til Torahen over en bred front.

Faktaboks

etymologi:
Navnets sidste led, nasi er hebraisk 'fyrste'.

Afgørende blev Jehudas arbejde med det rabbinske lovstof, halakah. På basis af flere mindre samlinger udvalgte og sammensatte han materialet, så det blev en repræsentativ samling, som kunne accepteres generelt. Hans samling blev Mishnah, mens det, som ikke kom med, blev klassificeret som "uden for Mishnah", beraita.

Under Jehuda blev det jødiske patriarkat officielt anerkendt af den romerske administration. Han holdt tæt kontakt til lærdomscentrene i diasporaen, og en række lærde fra den babyloniske diaspora var knyttet til inderkredsen om ham.

Jehudas betydning fremgår af, at han uden nærmere bestemmelse kaldes Rabbi (se rabbiner). Han levede og lærte i Beth Shearim, hvor han er begravet, og i Sepforis.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig