Jeanne Lanvin

Faktaboks

Jeanne Lanvin
Født
1867
Død
1946

Artikelstart

Jeanne Lanvin, 1867-1946, fransk modedesigner. Hun blev kort efter 1900 kendt for sine "mor-datter-dragter", og i 1909 lykkedes det hende at åbne sit eget modehus i Paris.

I 1913 var hun nyskabende med en enkel chemisekjole, karakteristisk for 1920'ernes mode, og efter 1. Verdenskrig designede hun stilkjoler inspireret af 1700-t.s fiskebensskørter. Huset Lanvin åbnede i 1926 som et af de første en afdeling for herretøj. Det blev videreført efter Jeanne Lanvins død og blev i 1996 købt af L'Oréal-gruppen.

I 2001 overtog den taiwanesiske forretningskvinde Shaw-Lan Wang huset, og israeleren Alber Elbaz (f. 1961) blev udnævnt til chefdesigner. Huset Lanvin fik desuden i 2005 tilknyttet hollænderen Lucas Ossendrivjer (f. 1971) som designer for herrekollektionerne.

Lanvins hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig