Jean le Loup, virksom i midten af 1200-t., fransk arkitekt. Han var ca. 1235-50 bygmester ved katedralen i Reims efter Jean d'Orbais, fuldførte koret (indviet 1241) og udvidede kirken mod vest. Ifølge indskrift i en nu forsvundet labyrint i kirkens gulv påbegyndte han portalerne, formentlig i vestfacaden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.