Jean Tinguely, 22.5.1925-30.8.1991, schweizisk billedhugger. Jean Tinguely var uddannet som dekoratør og studerede på kunsthåndværkerskolen i Basel 1941-45.
Efter forsøg med abstrakt maleri og metalkonstruktioner flyttede han 1952 til Paris, hvor han 1955 traf Niki de Saint-Phalle, som han senere dannede par med, og Yves Klein, med hvem han i 1958 lavede installationen Ren hastighed og monokrom stabilitet.
Derefter udviklede han sine kinetiske Meta-mekaniske værker, efterfulgt i 1959 af den første Cyclo-Matic-happening i London, hvor maskinen skabte tegninger, når publikum trampede i dens pedaler.
Jean Tinguely var 1960 medstifter af avantgardegruppen Nouveaux Réalistes i Paris og foranledigede 1961 skandale på Louisiana i Humlebæk, da hans selvdestruerende maskine Etude til verdens undergang nr. 1 tog en due med i døden.
S.m. Niki de Saint-Phalle og Per Olof Ultvedt byggede han i 1966 kæmpeskulpturen Hon, som publikum kunne gå ind i (Moderna museet, Stockholm). I 1980'erne indgik også materialer som dyreknogler og brændt træ i de bevægelige skraldeskulpturer, der forener forgængelighed med lune og humor.
Blandt hans Jean Tinguelys mange udsmykninger kan nævnes Igor Stravinsky-fontænen ved Centre-Georges-Pompidou, Paris (1983, s.m. Niki de Saint-Phalle).
I 1996 åbnede et Tinguely-museum i Basel.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.