Jean Paul

Faktaboks

Jean Paul
født:
1763
død:
1825

Jean Paul. Fremmed som en, der er faldet ned fra Månen, sagde de tyske klassikere om deres store modpol, Jean Paul. Hans humor var et syrebad, der opløste både den ydre verden og idéen om bevidsthedens fornuftige regimente i menneskets psyke. Punktstik fra 1804 efter tegning af J.H. Schröder (1757-1812).

.

Jean Paul, pseudonym for Johann Paul Friedrich Richter, 1763-1825, tysk forfatter. Jean Paul voksede op i stor fattigdom som søn af en protestantisk landsbypræst, der døde 1779. Under det ikke fuldførte teologistudium i Leipzig 1781-83 og i de nærmest følgende år skrev han en række satirer i oplysningstidens ånd, stærkt påvirket af de engelske forbilleder Swift og Pope.

1787-97 hutlede han sig igennem som huslærer, gik fallit med en privatskole og måtte gang på gang søge husly hos moderen i Hof i Nordbayern. Året 1790, hvor han havde en vision af sin egen død, blev et vendepunkt i hans digtning.

Konflikten mellem ånd og materie blev nu det herskende tema, udtrykt i hans egenartede humoristiske romaner med deres svingen mellem det sværmeriske og det satiriske. De detailmættede realistiske skildringer af et socialt og politisk trangt miljø bruges som springbræt for en vildtvoksende fantasis fyrværkeri af indfald.

Dette træk er fuldt udviklet i idyllen Leben des vergnügten Schulmeisterleins Maria Wuz im Auenthal (1793, da. Wuz, 1928) med dens skildring af livets "mikroskopiske" fornøjelser. I opdragelsesromanen Die unsichtbare Loge (1793), hvis drømmescener blev et forbillede for romantikerne, og i publikumssuccesen Hesperus (1795) med dens skildring af det spaltede menneske kom en anden side af Jean Pauls væsen til syne.

Hans skarpe blik for detaljerne i den materielle verden rettedes nu mod selve menneskets personlighed i en psykologisk dybdeboring, hvor det ubevidste sjæleliv blev blotlagt. I romanfragmentet Siebenkäs (1796-97) brugte han således som den første i europæisk litteratur dobbeltgængermotivet, det synlige udtryk for psykens skjulte eller fornægtede sider.

Med disse romaner fik Jean Paul adgang til det litterære parnas. Han kom i Jena i kontakt med romantikerne og knyttede sig i Weimar (1796 og 1798-99) til Johann Gottfried von Herder. Forholdet til Friedrich Schiller og Johann Wolfgang Goethe var derimod køligt, og han distancerede sig med romanen Titan (1800-03), et bevidst modstykke til Goethes Wilhelm Meister, fra klassikkens menneskeideal.

Blandt romanens selvdestruktive titaner finder man nærgående portrætter af tidens genier, fx figuren Roquairol, den kolde æstetiker (forbilledet for Søren Kierkegaards forfører).

I hans senere produktion indtager romanteorien Vorschule der Ästhetik (1804) en vigtig plads. Jean Paul fik stor indflydelse på litteraturen i første halvdel af 1800-t. Også komponister som Robert Schumann og Gustav Mahler blev inspireret af hans frodige fantasi.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig