Jean Monnet-aktionen

Jean Monnet-aktionen, uddannelsestiltag lanceret af EU-Kommissionen i 1989 for at fremme undervisning og forskning i europæisk integration.

Faktaboks

etymologi:

Opkaldt efter den franske politiker Jean Monnet

Der blev 1990-2000 ydet tilskud til oprettelse af 70 Jean Monnet-centre, hvorunder et eller flere universiteter i samme region samler alle videnskabelige resurser vedr. forskning i europæisk integration, samt 528 Jean Monnet-lærestole inden for EU-ret, europæisk økonomi, europæisk politologi og det europæiske samarbejdes historie.

Et Jean Monnet-professorat tildeles for en syvårig periode i samarbejde med det modtagende universitet. I Danmark var der i 2002 i alt 18 Jean Monnet-professorer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig