Faktaboks

Jean Hélion
Født
1904
Død
1987

Jean Hélion, 1904-1987, fransk maler og kunstteoretiker. Jean Hélion fik sit gennembrud som maler i slutningen af 1920'erne og blev involveret i de fleste af de væsentligste kunstneriske bevægelser i 1900-tallet.

Han var blandt de kunstnere, der introducerede den abstrakte kunst i Frankrig, og han var hovedkraften i den internationale sammenslutning Abstraction-Création.

I 1930'erne og under 2. Verdenskrig opholdt han sig i perioder i USA. I 1939 antog hans billeder en figurativ form, som han fastholdt, indtil han i 1983 på grund af svigtende syn måtte opgive at male.

Læs mere om fransk kunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig