Jean François Raffaëlli var en fransk maler, grafiker og billedhugger. Bortset fra korte studier på kunstakademiet i Paris hos Jean-Léon Gérôme var Raffaëlli selvlært.
Han debuterede på Salonen i Paris i 1870 og blev siden påvirket af de impressionistiske malere, som han udstillede med i 1880-1881.
Raffaëlli blev først og fremmest kendt for sine stærke skildringer af det parisiske forstadsmiljø og af de lavere sociale lag, men kendes også for at have indført en ny maleteknik, hvor tørre oliefarvekridt anvendes på samme måde som pastelfarver.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.