Jean Brossel, 15.8.1918-4.2.2003, fransk fysiker, professor ved École normale supérieure i Paris 1957-85. Han bidrog væsentligt til udviklingen af spektroskopiske metoder i den eksperimentelle fysik; især bør nævnes dobbeltresonans-spektroskopi og optisk pumpning (omkring 1950). Brossels arbejde omfatter præcisionsstudier af en række fysiske fænomener og har i forbindelse med laseren fundet flere praktiske anvendelser. Se også Alfred Kastler.
Jean Brossel
Faktaboks
Jean Brossel
- Født
- 15. august 1918
- Død
- 4. februar 2003
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.