Faktaboks

Jean Beaufret
Født
1907
Død
1982

Jean Beaufret, 1907-1982, fransk filosof, især kendt for sin mangeårige beskæftigelse med Martin Heideggers filosofi. De to mødte første gang hinanden i 1946; året efter offentliggjorde Heidegger Brief über den "Humanismus" (1947, da. Et brev om "humanismen", 1982), stilet til Beaufret. Det indledte en dialog, som varede til Heideggers død i 1976.

Jean Beaufret publicerede flere bøger og essays i årenes løb, men hans arbejdes fulde omfang og vigtighed blev først kendt med udgivelsen af Dialogue avec Heidegger (4 bd., 1973-85).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig