Jean-Marie Straub

Faktaboks

Jean-Marie Straub
Født
1933

Artikelstart

Jean-Marie Straub, f. 1933, fransk filminstruktør. Straub har sammen med sin hustru, Danièle Huillet (f. 1936), lavet en række eksperimentelle film i Tyskland.

Blandt hans vigtigste værker er Nicht versöhnt (1965, Ikke forsonet) efter Heinrich Bölls Billard um halbzehn, Chronik der Anna Magdalena Bach (1968) om komponisten Johann Sebastian Bachs kone og operafilmen Moses und Aron (1975) efter Arnold Schönberg. I 1999 kom Sicilia! efter Elio Vittorinis roman Samtale på Sicilien.

Jean-Marie Straub står som en af den moderne films mest originale og kompromisløse skikkelser, men har aldrig nået et større publikum.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig