Jean-Honoré Fragonard var en fransk maler, der om nogen inkarnerer Ludvig 15.-tidens ånd. Jean-Honoré Fragonard var elev af Jean-Baptiste Siméon Chardin og François Boucher og modtog i 1752 akademiets store Rompris.
I 1756 drog han til Rom, hvor hans solide, klassisk-orienterede maleri blev frigjort i malerisk henseende. Han knyttede sig bl.a. til kollegaen Hubert Robert og til den unge Abbé de Saint-Non (1727-1791), der blev en af hans vigtigste mæcener. Fragonard malede genrescener og landskabsmalerier med en fandenivoldsk penselføring som i Uvejret (ca. 1759, Louvre).
I 1761 vendte han tilbage til Paris, hvor hans præsentationsstykke til akademiet, Koresos og Kallirhoe (Louvre), udstillet på Salonen i 1765, blev berømmet af Denis Diderot og købt af kongen. Han opgav dog hurtigt historiemaleriet til fordel for mindre formater og sorgløse emner, ofte med erotiske undertoner.
Da Jean-Honoré Fragonard i 1773 færdiggjorde et vigtigt bestillingsarbejde til Madame du Barry (Frick Collection, New York), var hans kunst dog allerede gået af mode. 1773-74 besøgte Fragonard igen Italien, hvor han bl.a. udførte en række rødkridttegninger. Stilen i hans sene produktion er efter tidens smag strammere som i Låsen (ca. 1780, Louvre).
Fragonards søn Alexandre Evariste Fragonard (1780-1850) udmærkede sig specielt inden for trubadurmaleriet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.