Jean-François Lesueur, Jean-François Le Sueur, 1760-1837, fransk komponist, fra 1804 leder af Napoleons kejserlige kapel. Foruden en del vokal kirkemusik skrev Jean-François Lesueur operaer, bl.a. den succesfulde Ossian ou Les Bardes (1804). Han forfattede tillige musiklitterære værker og havde som lærer ved konservatoriet bl.a. Hector Berlioz som elev.