Artikelstart
Jean-Baptiste Oudry, 1686-1755, fransk maler, elev af Nicolas de Largillière. Jean-Baptiste Oudry er særlig kendt for sine naturalistiske stilleben og for malerier af dyr.
Som kongelig jagtmaler skabte han en række uforlignelige portrætter af Ludvig 15.s hunde, og som kunstnerisk leder af Beauvais- (fra 1734) og Gobelins-væverierne (fra 1736) udførte han talrige forlæg til gobeliner, bl.a. ni kongelige jagtscener (1733-46, Fontainebleau-slottet og Louvre).
Oudry tegnede endvidere illustrationsforlæg til La Fontaines Fabler (1729-34).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.