Javnesynoden var et jødisk råd, som efter Jerusalems fald i år 70 e.Kr. samledes under rabbi Johanan ben Zakkais ledelse i byen Javne på kystsletten syd for Jaffa. De lærde i Javne videreførte og udviklede en jødedom uden tempel, der var centreret om synagogen og studiet af Torahen.

Faktaboks

Også kendt som

Jamniasynoden, Jabnesynoden

Det har længe været antaget, at man i Javne i ca. 90 besluttede, hvilke skrifter der hørte hjemme i den hebraiske bibelkanon. Forsamlingen i Javne var imidlertid ikke et indkaldt møde, og betegnelsen "synode" er således vildledende. Det var et akademi, hvori den jødiske tradition vedholdende blev diskuteret, også hvad kanonisk status angik.

Bestræbelserne i Javne gik ud på at konsolidere jødedommen. Sekterere og kættere forsøgtes udelukket, bl.a. gennem den kætterforbandelse, som blev indføjet i Attenbønnen. I akademiet i Javne og i dets mange aflæggere i Galilæa blev Mishnah samlet og redigeret, og den talmudiske tradition, som har været normgivende i jødedommen siden, blev til her og i de babyloniske akademier.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig