Jaroslav den Vise var en russisk fyrste i 1000-tallet. Han blev ca. 1010 af sin far, Vladimir 1., indsat som fyrste i Novgorod. Her forsøgte han med sine skandinaviske forbindelser at skabe et selvstændigt rige. Da Vladimir 1. døde i 1015, udbrød der krig mellem sønnerne, som Jaroslav og hans bror Mstislav gik sejrrigt ud af. Efter Mstislavs død i 1036 valgte Jaroslav at flytte residensen til Kijev og derfra gennemføre sit imperiale program. Her opførte han fra 1037 Sofijakatedralen og forsøgte bl.a. i 1051 at skabe en autokefal russisk kirke. I ægteskabet med svenskekongen Olof Skötkonungs datter Ingegerd fik han bl.a. tre døtre, der blev gift ind i de ungarske, franske og norske kongehuse.
Jaroslav den Vise
Faktaboks
Jaroslav den Vise
Jaroslav Mudryj (på russisk); Jaroslav Vladimirovitj
- Født
- 978
- Død
- 1054
- Levetid - kommentar
- Fødselsåret er omtrentligt
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.