Japan - økonomi

Japan - økonomi, Japan har siden 2. Verdenskrig haft en af de hurtigst voksende økonomier i verden, og den overgås nu kun af USA's.

Mens Japans bruttonationalprodukt i 1965 udgjorde ca. 10% af USA's, var andelen i begyndelsen af 1990'erne steget til næsten 60%.

Udviklingen, som især var hurtig i 1960'erne (10% om året), skyldes ikke mindst en vækstorienteret økonomisk politik, som bl.a. har taget udgangspunkt i en antydningsvis planlægning for både den private og den offentlige sektor, i konkurrencerestriktioner samt i kunstigt lave rentesatser og direkte kontrol med den finansielle sektors långivning.

Mens erhvervspolitikken, koordineret af det betydningsfulde Ministerium for International Handel og Industri (MITI), ikke har været særegen for Japan, er effekten af den givetvis blevet fremmet af de tætte kulturelle og institutionelle bånd, som eksisterer blandt virksomhedsledere, politikere og embedsmænd.

Samhørigheden er åbenlys i de store industrivirksomheder, som bl.a. er kendetegnet ved indgåelse af formelle eller uformelle aftaler med engros- og detailhandelen, de såkaldte keiretsu, ved fravær af fjendtlige overtagelser og ved livslange ansættelsesforhold for medarbejdere.

Det er ikke mindst eksportsektoren, som har været drivkraften i den økonomiske fremgang. Frem til 2005 var USA Japans absolut vigtigste handelspartner, og den markante styrkelse af dollaren i første halvdel af 1980'erne betød yderligere fremgang for den japanske økonomi i en tid, der var præget af svag vækst i verdensøkonomien i øvrigt og af en stramning af den japanske finanspolitik med henblik på at rette op på store budgetunderskud.

Imidlertid medførte dollarkollapset i 1985 problemer for konkurrenceevnen, og væksten faldt til under 3% i 1986. Afmatningen blev imødegået via en ekspansiv politik, og økonomien voksede i årene frem til 1990 med over 5% i gennemsnit. Bl.a. som følge af en meget lempelig kreditpolitik steg ejendomspriser og aktiekurser dramatisk.

Da regeringen i 1990 atter strammede pengepolitikken, kom den finansielle sektor ud i en alvorlig krise, og økonomien blev præget af en generelt negativ stemning. I 1990'erne var den årlige vækst kun 1,7%, og for igen at sætte gang i økonomien har regeringen siden gennemført adskillige finanspolitiske lempelser, ligesom de pengepolitiske styringsrenter er blevet sænket til et historisk lavt niveau. Men først efter den asiatiske krise i 1997 og den internationale recession omkring 2000 nåede væksten op på 2% (2004).

Selvom konjunkturerne således har været svage gennem en årrække, steg arbejdsløsheden kun fra 2,1% i 1991 til ca. 3% i 1996 og 5,5% i 2003, faldende til 4,4% i 2005, hvilket afspejler de særlige forhold, som gør sig gældende på det japanske arbejdsmarked.

Den økonomiske lavvækst i kombination med den ekspansive finanspolitik har medført, at regeringen fra 1990'erne atter har måttet se betragtelige budgetunderskud i øjnene; det er planlagt, at underskuddet skal elimineres frem til 2011, hvorefter den offentlige sektors bruttogæld (158% af bruttonationalproduktet i 2005) kan reduceres.

Et middel til at opnå dette kan være indskrænkninger i den offentlige beskæftigelse, og det besluttedes i 2005 at privatisere postvæsenet, som med 400.000 ansatte også driver finansiel virksomhed og er landets største arbejdsgiver.

Som led i den generelle liberalisering af verdensøkonomien fulgte også den japanske regering allerede fra 1980'erne en tydelig mere markedsorienteret linje i form af handelsliberaliseringer, dereguleringer af den finansielle sektor og privatisering af en række statsejede virksomheder.

Denne linje fortsatte i 1990'erne, hvor bl.a. det keiretsu-dominerede distributionssystem søgtes reformeret. Derigennem tilstræbes det tillige, at udenlandske virksomheder i større udstrækning får adgang til det japanske marked.

Det har især været et stort problem, at Japan gennem årtier har haft endog særdeles store handelsoverskud over for USA. Dette forhold har periodisk ført til spændinger i forholdet mellem de to økonomiske supermagter og kulminerede i midten af 1990'erne med trusler om en egentlig handelskrig.

Konflikten blev dog afværget med en bilateral rammeaftale om et nyt økonomisk partnerskab, som bl.a. skulle åbne for stigende japansk import af amerikanske varer inden for bilindustrien. Alligevel voksede det årlige overskud fra ca. 50 mia. dollar i begyndelsen af 1990'erne til 69 mia. dollar i 2005.

I modsætning til den offentlige sektor har den private et permanent stort opsparingsoverskud, og stadige overskud på betalingsbalancen siden 1981 har gjort Japan til verdens største kreditornation. En stor del af tilgodehavendet udgøres af direkte investeringer i udlandet, og mens størsteparten af dem indtil slutningen af 1980'erne blev foretaget i andre OECD-lande for derigennem at undgå de formelle handelsbarrierer, er de siden i stadig større grad blevet kanaliseret ind på de nyindustrialiserede lande i Fjernøsten.

Denne udvikling afspejler sig også i udenrigshandelen; ASEAN-landene samt Kina, Hongkong, Sydkorea og Taiwan repræsenterede i 2002 42% af Japans udenrigshandel.

Danmarks eksport til Japan var i 2005 på 11,5 mia. kr., og importen udgjorde 4,4 mia. kr. Kød var med 44% den absolut vigtigste danske eksportvare. Medicinske og farmaceutiske produkter tegnede sig for 18%. Af importen var køretøjer 29%.

Læs mere om Japan.