Artikelstart
Janteloven er et udtryk, der stammer fra den dansk-norske forfatter Aksel Sandemoses roman En flyktning krysser sitt spor (1933, oversat til dansk i 1938). Heri skildres familiens og provinsbyen Jantes tryk på en opvoksende dreng.

De sociale spilleregler, som Janteloven er en konkret kodificering af, kan med en antropologisk vinkel opfattes som udsprunget af en generel nordisk forsigtighed, når det gælder at fremhæve sin egen eller prise andres lykke. Dens rødder kan spores til den gamle nordiske forestilling om, at lykken sikres gennem visse forsigtighedsregler. Gennem beskeden adfærd undgår man andres misundelse, mens derimod "hovmod står for fald".
Undertrykkelsen og småligheden sammenfattes i Janteloven, modelleret over Moselovens ti bud. Centralt er buddet: "Du skal ikke tro at du er noget". Den hyppige brug af begrebet antyder, at Janteloven er indgået som en del af danskernes ironiske selvopfattelse, og den citeres ofte som udtryk for kollektivets pres på og begrænsning af det enkelte individ.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.