Faktaboks

Janina Katz
Født
2. marts 1939
Død
18. oktober 2013

Janina Katz, 2.3.1939-18.10.2013, polsk-dansk forfatter. Janina Katz flygtede i 1969 fra Polen til Danmark. Forfatterskabet afspejler hendes polsk-jødiske oprindelse og oplevelser under 2. Verdenskrig, fx erindringsværket Mit liv som barbar (1993).

Humor og melankoli præger rækken af digtsamlinger fra debuten med Min moders datter (1991) til Skrevet på polsk (2011). Jødiske skæbner og miljøer indgår i novellesamlinger og romanen Fortællinger til Abram (2001) om sen kærlighed mellem to emigrerede jøder.

Emigrantproblematikken og et liv uden rødder skildres også i romanen Drengen med hunden (2005).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig