Jane Goodall

Faktaboks

Jane Goodall
født:
1934

Jane Goodall med chimpansen Freud fra Gombe.

.

Jane Goodall, f. 1934, britisk adfærdsbiolog, som især er kendt for sit videnskabelige arbejde siden 1960 med vilde chimpanser i Gombe, Tanzania. Her oprettede Jane Goodall i 1965 et forskningscenter, hvor talrige specialister under hendes ledelse siden har udført undersøgelser af chimpansernes adfærd.

I 1977 grundlagdes The Jane Goodall Institute i USA, der siden har fået mange afdelinger rundt om i verden. I 1991 påbegyndte Jane Goodall The Roots & Shoots-programmet for at aktivere børn og unge globalt i kampen for natur og miljø.

Jane Goodall er forfatter til adskillige afhandlinger og mere populære værker, bl.a. The Chimpanzees of Gombe (1986). Hendes indsats blev banebrydende for senere forskeres arbejde med de store aber under naturlige forhold. Indtil 1970'erne publicerede hun under navnet Jane van Lawick-Goodall.

Jane Goodalls hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig