Faktaboks

Jan de Neergaard
Født
1952

Jan de Neergaard er en dansk scenograf. Hans scenografi spænder genremæssigt over et bredt repertoire fra Botho Strauss’ Fremmedføreren (Odense Teater 1987) over Carin Mannheimers (f. 1934) Rigtige piger (Nørrebros Teater 1997) til Sebastians musical Klokkeren fra NotreDame (Folketeatret 2004).

Som scenograf har han udviklet en enkelhed med stor symbolværdi som til Odin Teatrets Mythos (1998) og en rent grafisk spilleflade, et stort gulv til Eugenio Barbas Fausto en theatrum mundi-produktion ved ISTA-mødet i København i 2000.

Ud over sin teatervirksomhed har Neergaard arbejdet med scenografi på film og tv og udstillingsdesign, bl.a. til Arkitekturbiennale i Venedig og til ombygning af Københavns Bymuseum.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig