Faktaboks

Jan Swammerdam
Født
1637
Død
1680, Amsterdam

Jan Swammerdam var en nederlandsk naturforsker og en af grundlæggerne af mikroskopien.

Swammerdam opdagede i 1658 de røde blodlegemer, men er navnlig kendt for nogle rigt illustrerede værker om insekters bygning og forvandlingsmåde (udgivet 1667-1673); han brugte sidstnævnte karaktertræk til en systematisk inddeling, der i hovedtræk benyttes i dag. Swammerdam beskrev som den første celledelinger under frøæggets udvikling og opdagede samtidig med Reijnier de Graaf (1641-1673) pattedyræggestokkens follikler (Graafske follikler), og endelig korrigerede han den hidtidige opfattelse af muskelkontraktionsmekanismen.

De bevarede optegnelser blev udgivet posthumt som Biblia naturae (1737-1738).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig