Faktaboks

Jan Patočka
Født
1907
Død
1977

Jan Patočka, 1907-1977, tjekkisk filosof. Under et studieophold i Freiburg kom Patočka i kontakt med Heidegger og Husserl, i hvis fænomenologiske tradition han fortsatte, bl.a. med disputatsen Den naturlige verden som filosofisk problem (1936). Patočka beskæftigede sig intensivt med Platon og Aristoteles og med tjekkiske tænkere som Comenius og Masaryk. Det sene hovedværk Kætterske essays om historiens filosofi (1975) er påvirket af Heidegger.

Patočka engagerede sig i sine sidste leveår stærkt i grundlæggelsen af menneskerettighedsbevægelsen Charta 77, og hans skrifter om bevægelsens idégrundlag fik stor indflydelse på bl.a. Václav Havel.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig