Artikelstart
Jan Palach, 1948-1969, tjekkisk student. I protest mod den sovjetiske invasion i Tjekkoslovakiet og de hjemlige lederes tiltagende eftergivenhed over for besættelsesmagten satte Jan Palach 16.1.1969 ild på sig selv på Wenzelspladsen i Prag.
Jan Palachs begravelse blev en national protestmanifestation, og hans symbolstatus tvang i 1973 myndighederne til hemmeligt at kremere ham og genbegrave hans urne uden for Prag.
På tyveårsdagen for hans selvbrænding kom det til store demonstrationer i Prag, som varslede regimets fald i november 1989.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.