Jan Kiepura

Faktaboks

Jan Kiepura
født:
1902
død:
1966

Jan Kiepura, 1902-1966, polsk tenor. Jan Kiepura var lige populær som smægtende, men stilistisk fornemt syngende opera- og operettetenor og som charmerende syngende filmhelt. Han optrådte ofte med sin hustru, den ungarsk-amerikanske sopran Marta Eggerth.

Fra 1938 sang Jan Kiepura og Marta Eggerth sammen og turnerede i USA, hvor de bosatte sig. Særligt populære blev de i rollerne som Hanna Glawari og Grev Danilo i Franz Lehárs operette Den glade enke, som de også optrådte med i Europa efter 1945.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig