Jan Davidsz de Heem. Stilleben med en Rømer, 1652. Olie på træ. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Jan Davidsz de Heem, 1606-1683/1684, hollandsk stillebenmaler, født i Utrecht og elev af Balthasar van der Ast.

I Leiden, hvor han opholdt sig i nogle år fra 1626, malede han vanitas-stilleben, senere arbejdede han en tid i Pieter Claesz' og Willem Claesz Hedas monokrome stil. I 1635/36 rejste han til Antwerpen, hvor han virkede til sin død.

Her skiftede hans arbejder karakter under indtryk af det barokke, flamske stillebenmaleri, og han skabte en række stort anlagte pragtstilleben og blomster- og frugtstykker, der repræsenterer en syntese af hollandsk og flamsk stil og som fik stor betydning for 1600-tallets nederlandske stillebenmaleri.

Hans søn Cornelis de Heem (1631-95) malede stilleben i faderens stil.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig