Artikelstart
Jan Asselijn, ca. 1614/1615-1652, hollandsk maler. Jan Asselijn var formentlig født i Dieppe, men blev uddannet i Amsterdam. Mellem 1635/36 og ca. 1644 arbejdede han i Rom, 1644/45 til ca. 1646 i Lyon og Paris og fra 1647 igen i Amsterdam.
Jan Asselijn var oprindelig specialist i at male rytterslag, men gik over til landskabsmaleriet under sit ophold i Italien. Han malede fortrinsvis italieniserende landskaber med hyrder og folkelivsfigurer blandt romerske ruiner.
Paradoksalt nok er hans mest berømte arbejde dog ikke et landskab, men billedet Den rasende svane i Rijksmuseum, Amsterdam.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.