Jamuna

Jamuna, en af de største floder i Ganges-Brahmaputra-deltaet i Bangladesh; navnet benyttes om Brahmaputras nedre løb mod syd til foreningen med Ganges. Jamuna opstod i 1789, da Brahmaputra brød gennem en bøjning og banede sig vej stik mod syd. Katastrofen dengang skyldtes jordskorpebevægelser, som blev efterfulgt af kraftig regn.

En af Ganges' største bifloder bærer et lignende navn, se Yamuna.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig