Jamestown (Sankt Helena)

Jamestown (Sankt Helena), hovedby på den britiske koloni Sankt Helena i Sydatlanten; 629 indb. (2008). Byen ligger langstrakt i en dal med stejle sider; Jacob's Ladder forbinder hovedgaden med Flagstaff Hill, en 200 m høj kystklint.

Faktaboks

etymologi:
Jamestown er opkaldt efter prins James, senere Jakob 2. af England og Irland.

Før Suezkanalens bygning spillede byens havn en vis rolle for skibsfarten til Indien. Nu er den økonomiske aktivitet begrænset i det isolerede samfund; der findes nogle få arbejdspladser inden for fødevareforarbejdning samt kunsthåndværk til eksport (træarbejder og kniplinger). En skibsrute fra Cardiff anløber havnen seks gange om året.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig