Jameson Land, landskab i Østgrønland, som udgør den sydlige del af en mægtig halvø på nordsiden af Scoresby Sund. Sammen med det nordligere Scoresby Land danner Jameson Land et stort, mineralrigt bjergområde, som især består af aflejringer fra Trias og Jura.

Geologisk minder det om den norske kontinentalsokkel, hvilket har skabt forhåbninger om udvindelsesværdige forekomster af olie og gas. Ved oliegeologisk prospektering i 1980'erne blev visse forekomster konstateret, og undersøgelserne fortsættes endnu af private virksomheder. Aktiviteterne har base ved Nerlerit Inaat (Constable Pynt) med flyveplads.

Området er i øvrigt kendt for sin store bestand af moskusokser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig