James Webb Space Telescope, (efter den amerikanske administrator James E. Webb, 1906-92, der ledede NASA 1961-68), rumteleskop, der skal afløse Hubble-teleskopet; planlagt til opsendelse i 2018. Rumteleskopet skal placeres i et af Lagrangepunkterne med Solen og Jorden, således at Solen, Jorden og teleskopet er på linje. I dette punkt vil det befinde sig 1,5 mio. km fra Jorden. Rumteleskopet skal bestå af et teleskop med et spejl på 6,5 m i diameter og tre store infrarøddetektor-instrumenter.