James Thomas Farrell, 1904-1979, amerikansk naturalistisk romanforfatter. Hans første og bedst kendte værk, trilogien om Studs Lonigan (1932-35, da. 1942-51), er et kritisk venstrefløjsopgør med den "amerikanske drøms" uproblematiske tro på det private initiativ. I hans stadig meget produktive forfatterskab efter 2. Verdenskrig er de samfundsmæssige betingelser for den enkeltes muligheder i det amerikanske samfund også det bærende tema, dog nu mere politisk facetteret end tidligere.