Faktaboks

James F. Byrnes

James Francis Byrnes

Født
2. maj 1879
Død
9. april 1972

James F. Byrnes var en amerikansk politiker og jurist. Byrnes var medlem af Repræsentanternes Hus 1911-1924 og af Senatet 1931-1941, hvor han blev en af Det Demokratiske Partis betydningsfulde skikkelser. Efter en kort periode som højesteretsdommer 1941-1942 indtrådte Byrnes i 1942 som ansvarlig for den økonomiske stabilitet og for mobiliseringen under 2. Verdenskrig, og han var som sådan med vide beføjelser placeret direkte under præsident Roosevelt.

I 1945 udnævnte præsident Truman ham til udenrigsminister, og Byrnes fremsatte året efter et forslag til forsoning med Vesttyskland, Byrnesplanen. Truman og Byrnes var imidlertid ikke enige om den udenrigspolitiske linje først og fremmest over for Sovjetunionen, og i 1947 gik Byrnes af. Han blev siden guvernør i sin hjemstat, South Carolina, 1951-1955.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig