James Cameron

Faktaboks

James Cameron
født:
1954

James Cameron i forbindelse med en frokost for de Oscar-nominerede 2010.

.

James Cameron, f. 1954, amerikansk filminstruktør. James Cameron var medforfatter på Rambo (1985). Han er blevet kendt for effektfulde science fiction- og actionfilm som The Terminator (1984) og efterfølgeren, Terminator 2 (1991), der blev trendsættende for genren. Desuden instruerede han science fiction-gyseren Aliens (1986) samt kærlighedsfilmen Titanic (1997), der blev en verdenssucces og vandt 11 Oscarstatuetter.

Efterfølgende har James Camerons interesse for skibsvrag udmøntet sig i en række dokumentarfilm, bl.a. Ghosts of the Abyss (2003) og Aliens of the Deep (2005).

I 2009 producerede han verdens hidtil dyreste film, science fiction-eventyret Avatar.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig