James-Langes teori, I 1880'erne fremsatte den danske neurolog Carl Lange og den amerikanske psykolog William James uafhængigt af hinanden teorier om, at følelser opstår som følge af oplevelsen af de fysiologiske forandringer, der sker umiddelbart efter en følelsesmæssig påvirkning.

De kropslige forandringer antages således at være årsagen til den følelsesmæssige reaktion: "Vi græder ikke, fordi vi er kede af det; vi er kede af det, fordi vi græder", som James har formuleret det.

James-Langes teori udfordrer den populære opfattelse, at følelsesmæssige reaktioner går forud for og resulterer i kropslige forandringer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig