Jakobsbrevet

Jakobsbrevet er et af de såkaldte katolske breve i Det Nye Testamente. Det indledes som et brev, men det har dog mere karakter af traktat. Jakobsbrevet rummer ingen forkyndelse, men består udelukkende af formaninger og advarsler.

Der formanes i Jakobsbrevet til ikke kun at være ordets hørere, men også dets gørere (1,19-27), og der advares bl.a. mod at ringeagte de fattige (2,1-13; jf 5,1-6), mod en tro uden gerninger (2,14-26), mod tungens magt (3,1-12) og mod venskab med verden (4,1-10). I 5,13-18 formanes til bøn — især for syge.

Jakobsbrevets formaninger og advarsler er egentlig ikke specifikt kristne, og de har heller ikke en særlig kristen begrundelse, men forfatteren synes dog at røbe kendskab både til overleveringen om Jesus og til den paulinske forkyndelse. Jakobsbrevet er traditionelt tillagt Jakob, der var én af Jesu brødre.

Den gængse opfattelse i nutiden er, at det ikke er Jesu bror, der er forfatteren, men at Jakob er et pseudonym, og at Jakobsbrevet er skrevet i slutningen af det 1. eller i begyndelsen af det 2. århundrede. Ifølge 1,1 henvender Jakobsbrevet sig til de tolv stammer, der lever spredt blandt andre folkeslag, og hermed menes utvivlsomt de kristne som det nye tolvstammefolk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig