Jakob Heinrich von Flemming, 1667-1728, saksisk statsmand og feltherre. Von Flemming spillede en vigtig rolle i forbindelse med August 2. Mocnys valg til konge af Polen i 1697 og var en af hovedkræfterne bag den svenskfjendtlige alliance med Danmark i 1699. Efter at være blevet hårdt såret i Store Nordiske Krig kom han i 1703 til København som gesandt. Fra 1711 var han saksisk generalfeltmarskal og fra 1712 desuden den ledende statsmand i Sachsen-Polen.