Jakobína Sigurðardóttir, 1918-1994, islandsk forfatter. Hun blev født og voksede op på en gård i den afsides, nu forladte nordvestlige egn Hornstrandir. Hun blev uddannet som lærer, men var det meste af sit liv bondekone på Nordlandet. Hendes første voksenbog, et bind digte, kom i 1960. Opmærksomhed vakte især novellerne i Punktur á skökkum stað (1964, Punktum det gale sted) og Sjö vindur gráar (1970, Syv grå garnvinder) samt Dægurvísa (1965, Døgnmelodi), en kollektiv roman fra Reykjavík. De to romaner Snaran (1968, Snaren) og Lífandi vatnið (1974, Levende vande) anskuer Island i anti-imperialistisk og utopisk perspektiv, og Í sama klefa (1981, I samme kahyt) har kvindeundertrykkelse som motiv. Posthumt er udsendt I barndómi (1994, I barndom), hvor forfatteren i tankerne vender tilbage til fødeegnen.