Jake Chapman

Faktaboks

Jake Chapman
født:
1966

Jake Chapman, f. 1966, britisk billedkunstner, bror til Dinos Chapman. I en blanding af humor og gru genskaber de to brødre og kunstnerkollegaer historiens blodige krigshandlinger og overgreb.

Materialerne er legetøjssoldater eller mannequindukker, hvis betydning forvrides gennem konkret omformning som fx i Great Deeds Against the Dead (1994), et skulpturelt tableau i fuld skala over Goyas ætsninger Krigens rædsler, vist på Sensation-udstillingen i London i 1997.

I andre værker fremvises fejlslagen genetisk manipulation gennem grotesk sammensatte mannequiner, mutanter i børnestørrelse, der mere end antyder et bioteknologisk fremtidsmareridt.

I 2002 skabte brødrene Works from The Chapman Family Collection, der er en serie tilsyneladende afrikanske skulpturer, der dog alle viser sig at henvise til burgerrestauranter.

Læs mere om billedkunst i Storbritannien.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig