Faktaboks

Jacques Herbrand
Født
1908
Død
1931

Jacques Herbrand, fransk matematiker og logiker. Jacques Herbrand, der var uddannet på École normale supérieure i Paris, omkom under en bjergvandring.

Han viste i sin disputats, Recherches sur la théorie de la démonstration (1930), følgende sætning: Et udsagn A i prædikatslogikken kan tilordnes en følge U1, U2, U3, ... af udsagn uden kvantorer, som har den egenskab, at A kan bevises, hvis, og kun hvis der findes et udsagn Un fra følgen, som kan bevises i udsagnslogikken.

Jacques Herbrands sætning simplificerer formelle beviser i prædikatslogikken væsentligt, og den spiller en stor rolle i moderne logik, bl.a. i bevisteori og ved udviklingen af semantikker for programmeringssprog og metoder til automatisk bevisførelse.

Læs mere i Den Store Danske

logik

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig