Jacques Germain Soufflot

Faktaboks

Jacques Germain Soufflot
født:
1713
død:
1780

Jacques Germain Soufflot, 1713-1780, fransk arkitekt. Jacques Germain Soufflot blev uddannet 1734-37 ved det franske akademi i Rom, og her formedes den arkitekturopfattelse, der gjorde ham til en hovedfigur i den periode, der brød med rokokoen.

Det ses i Jacques Germain Soufflots bygninger i Lyon, hvor han slog sig ned i 1738, især hospitalet Hôtel Dieu (1741-48) med dets regulære form, plane mure og beherskede brug af ornamentik.

En Italiensrejse 1749-51 med bygningsdirektøren Marquis de Marigny (1727-81) modnede ham til klassicist, og i 1757 påbegyndtes hans hovedværk, Panthéon i Paris.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig