Faktaboks

Jacques Brel
Født
8. april 1929, Schaerbeek, Belgien
Død
9. oktober 1978, Bobigny, Frankrig
Jacques Brel i 1962
Jacques Brel i TV-programmet 'Domino' den 21. marts 1962
Af /Nationaal Archief.
Licens: CC BY SA 3.0

Jacques Brel var en belgisk-fransk komponist, digter og sanger. Han debuterede i Paris i 1952 og blev snart anerkendt som en af sin tids bedste fransksprogede visekunstnere.

Brels repertoire omfattede både besk samfundssatire i visen Les bourgeois (1962) og almene emner som ensomhed og dødsangst i sangene Ne me quitte pas (1959) og Les vieux (1963).

I 1968 fik Jacques Brel stor succes i musicalen Manden fra La Mancha, hvor han spillede hovedrollen som Don Quixote. I samme periode begyndte han at indspille film og nåede at medvirke som skuespiller eller som instruktør i ti film. De sidste år levede han tilbagetrukket, og det vakte stor opsigt, da han i 1977 kort før sin død indspillede en ny plade Brel.

Jacques Brels musik blev kendt af en større international offentlighed, da den amerikanske sangskriver Mort Shulman i 1967 præsenterede forestillingen Jacques Brel is Still Alive and Well and Living in Paris. Dette sceneshow havde med dansk tekst premiere i København i 1972.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig