Jacob van Campen

Faktaboks

Jacob van Campen
Født
1595
Død
1657

Artikelstart

Jacob van Campen, 1595-1657, hollandsk maler og arkitekt. Efter et ophold i Italien 1617-20/21 optog Jacob van Campen træk fra den italienske renæssance i begge sine udtryksformer.

Især hans bygninger, hvor han inspireret af Palladio indførte brugen af fx søjler i stor orden i den hjemlige arkitektur, fik betydning for udviklingen af den hollandske og til dels også den engelske palladianisme.

Blandt Jacob van Campens værker er Mauritshuis i Haag (1633-44) og det mægtige rådhus i Amsterdam, det nuværende kongeslot på Dam-pladsen, opført 1648-55.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig