Faktaboks

Jacob Wackernagel
Født
1853
Død
1938

Jacob Wackernagel, 1853-1938, schweizisk sprogforsker, professor i Basel fra 1881, i Göttingen fra 1902 og igen i Basel 1915-36.

Wackernagel har ydet skelsættende bidrag til forskningen i oldgræsk, jf. Sprachliche Untersuchungen zu Homer (1916), og i oldindisk med den endnu uafsluttede Altindische Grammatik (påbegyndt 1896). Mere almenlingvistisk orienteret er hans Vorlesungen über Syntax, 1-2 (1920-24).

Wackernagels navn knyttes især til opdagelsen af, at klitika, dvs. små ubetonede ord, i indoeuropæiske sprog oprindelig altid stod på sætningens 2. plads; siden er denne blevet kendt som Wackernagels plads.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig