Jacob Dahl Rendtorff

Faktaboks

Jacob Dahl Rendtorff
født:
1965

Jacob Dahl Rendtorff er en dansk samfundsteoretiker og filosof; dr.scient.adm. og ph.d. i filosofi. Han er fra 2018 professor i ledelsesfilosofi ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet.

Fra 1999-2018 var Jacob Dahl Rendtorff først adjunkt og fra 2002 lektor i virksomheders ansvar, etik og legitimitet ved Roskilde Universitet. Rendtorff har forsket inden for virksomhedsetik, videnskabsetik, sundhedsetik, politisk teori og retsfilosofi.

Han har skrevet en lang række bøger om forskellige emner inden for fransk filosofi, herunder Jean-Paul Sartre og Paul Ricæur samt om bioetik og ret, videnskabsetik, retsfilosofi, virksomhedsetik og virksomheders sociale ansvar. Rendtorff er mag.art. i filosofi (1993) og ph.d. i bioetik og ret (1999) fra Center for etik og ret ved Københavns Universitet.

Rendtorff har skrevet og redigeret bøger om etik og ansvar, men også om eksistentialisme, fænomenologi og hermeneutik, fransk filosofi, bioetik og retsfilosofi mv.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig