J. Willard Gibbs

Faktaboks

J. Willard Gibbs
født:
11. februar 1839
død:
28. april 1903

J. Willard Gibbs, Josiah Willard Gibbs, 11.2.1839-28.4.1903, amerikansk teoretisk fysiker og kemiker, professor i matematisk fysik ved Yale University 1871-1903. Hans arbejder med varmelære og statistisk mekanik ændrede en stor del af den fysiske kemi fra at være empirisk naturindsigt til at være deduktiv videnskab. Hans arbejde forblev stort set upåskønnet i USA indtil flere år efter hans død, hvorimod flere europæiske videnskabsmænd, fx J.C. Maxwell og W. Ostwald, tidligt indså dets betydning.

I sin tidlige ungdom studerede J. Willard Gibbs ingeniørvidenskab og modtog doktorgraden i dette fag fra Yale i 1863. Han blev derefter ansat som undervisningsassistent og gjorde flere ingeniørmæssige opfindelser. Hans forældre døde tidligt og efterlod deres børn økonomisk uafhængige. Herefter tog Gibbs på en treårig studierejse til Europa sammen med to af sine søstre. Fra da af helligede han sig det videnskabelige arbejde, som senere skulle gøre hans navn berømt: den matematiske formulering af varmelæren (termodynamikken) og den statistiske mekanik.

Gibbs' væsentligste indsats var, at han indså, at det er muligt at beregne kemiske reaktioners ligevægt ud fra andre termodynamiske data, og at man kan beregne et stofs termodynamiske egenskaber ud fra oplysninger om atomernes og molekylernes egenskaber. Hans metode, som blev udviklet før kvantemekanikken, har senere vist sig at være så generel, at den også er gyldig for denne. I et forsøg på at simplificere Maxwells brug af kvaternioner i elektromagnetismen udviklede Gibbs en vektorregning uafhængigt af europæiske matematikere. Den blev dog først offentliggjort efter Gibbs' død. De fleste af den moderne vektorregnings betegnelser og symboler skyldes Gibbs.

J. Willard Gibbs levede et stilfærdigt liv ved Yale, beundret af nogle få begavede studerende, men stort set ukendt for sine samtidige amerikanske kolleger, som på det tidspunkt var mere optaget af naturvidenskabens praktiske anvendelser. Han blev aldrig medlem af American Physical Society, men han var uden tvivl en af de største videnskabsmænd i sin tid.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig