J.M.W. Turner

J.M.W. Turner. Venice, from the Porch of Madonna della Salute (ca. 1835), olie på lærred. Maleriet er baseret dels på en tidligere blyantstegning af motivet og dels på Turners sidste rejse til Venedig.

.

J.M.W. Turner. Whalers (ca. 1845), olie på lærred.

.

J.M.W. Turner. East Gate Winchelsea (1819). Mezzotintestik fra serien "Liber Studiorum"(1807-19), efter Turners tegning på og ætsning af pladen, af W.J. Say, og trykt i sepia i et oplag på ca. 130 eksemplarer. Privateje.

.
Licens: Brukerspesifisert

J.M.W. Turner Borgen over engene; mezzotinte, udateret. Mezzotinte-teknikken blev udviklet til virtuositet i 1700-t.s England, hvor den med sin rige, fløjlsbløde gråtoneskala viste sig fremragende til reproduktion af tidens malerkunst. Turner var blandt dem, der mestrede denne sortekunst i selvstændige kompositioner.

.

De minutiøst graverede illustrationer i stålstik var de senere franske impressionisters første møde med Turners kunst. Denne illustration fra Samuel Rogers "Poems" (1834) måler kun ca. 7 x 7 cm.

.

J.M.W. Turner, Joseph Mallord William Turner, 23.4.1775-19.12.1851, britisk maler og grafiker. William Turner blev fra 1789 uddannet på Royal Academy of Arts, hvor han blev medlem 1802 og var professor i perspektiv 1807-38.

Som ung rejste han sammen med Thomas Girtin og malede akvareller af topografisk karakter i hans stil. Omkring 1796 malede han sine første oliebilleder, i begyndelsen påvirket af hollandsk marinemaleri fra 1600-tallet, fx Millbank, måneskin (Tate Gallery, London), men han lærte også af både Richard Wilsons og Claude Lorrains landskabskunst.

Et tidligt hovedværk som Molen i Calais (1803, National Gallery, London), et helt igennem romantisk værk, blev kritiseret for sit skitseagtige præg. Inspireret af Lorrains Liber Veritatis udgav han 1807-19 en serie landskabsraderinger og -mezzotinter under navnet Liber Studiorum. I 1819 besøgte Turner første gang Italien, og herefter fik hans oliebilleder den fra akvarellerne så karakteristiske blege farveglans, som John Constable kaldte "farvet damp".

Han besøgte Italien i 1828, 1835 og 1840, de to sidste gange Venezia, og specielt hans sene venetianske akvareller og gouacher viser en uovertruffen teknisk behandling med nærmest magiske lyseffekter. En kulmination på denne udvikling ses i maleriet Regn, damp og fart (ca. 1844, National Gallery, London), en apoteose af tidens nye tekniske vidunder, damptoget.

I 1830'erne bidrog Turner med tegninger og akvareller til stålstiksillustrationer i en række fornemme udgaver af Walter Scotts, Thomas Campbells og Samuel Rogers' digtværker, bøger som gennem udbredelse også uden for England skabte et tidligt kendskab på kontinentet til Turners impressionistiske stil.

John Ruskin bidrog med skriftet Modern Painters (1843 ff.) til en anerkendelse af den ellers miskendte Turner, der fik stor betydning for bl.a. impressionisterne.

William Turner testamenterede ca. 300 oliemalerier og ca. 20.000 tegninger og akvareller til den britiske stat; de findes i dag i bl.a. Clore Gallery i tilknytning til Tate Gallery i London.

I filmen Mr. Turner (2014) skildrer den britiske filminstruktør Mike Leigh kunstnerens sidste 25 år. I rollen som Turner ses Timothy Spall (f. 1957).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig