J.F. Clemens

A.P. Bernstorff. Enevældens store og vise statsmand, garanten for Danmark-Norges fred i en verden i krig. Portrættet, som viser greven og udenrigsministeren med Elefantordenens stjerne og blå bånd over brystet, er stukket i 1796 af hofkobberstikker J.F. Clemens efter et maleri af hofportrætmaleren Jens Juel.

.

J.F. Clemens.

.

J.F. Clemens, Johann Friderich Clemens, Johann Frederik Clemens, 1748-1831, tysk-dansk kobberstikker. J.F. Clemens blev uddannet 1761-73 på Kunstakademiet i København og boede i Danmark bortset fra ophold i bl.a. Paris 1773-77, Berlin 1788-92 og London 1792-95.

Sammen med Albert Haelwegh og læreren J.M. Preisler hører Clemens til de mest fremtrædende mestre i ældre dansk grafik. Han blev hofkobberstikker i 1778 og professor ved Kunstakademiet 1813.

Med en eminent teknik arbejdede han fortrinsvis som kobberstikker og udførte - bl.a. efter forlæg af Johannes Wiedewelt - illustrationer til Holbergs Peder Paars (1772) og efter forlæg af Nicolai Abildgaard illustrationer til Holbergs Niels Klim (1789); endvidere store enkeltblade som Sokrates (1786).

Efter Jens Juels forlæg stak Clemes en lang række portrætter, bl.a. af den schweiziske naturforsker Charles Bonnet (1778); det store Slaget på Reden (1802-05) udførte han efter C.A. Lorentzens maleri.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig